Dating foregår online i dag

Hvor dating tidligere primært startede med et fysisk møde, hvor man inviterede et andet menneske, som havde grebet ens interesse, ud på en date, så har fremkomsten af internettet ændret gevaldigt på hvordan man dater i dag.

Mange dates starter nemlig i dag med, at man ”møder” hinanden online og herefter udveksler beskeder etc. i et stykke tid, inden man måske vælger også at mødes i den virkelige verden.

Netdating har for alvor revolutioneret den måde, vi møder hinanden på, og det er vel fair at sige, at dating i dag foregår online. Selvfølgelig møder mange stadig hinanden via f.eks. skole, arbejde, venner og bekendte eller måske sport. Men en stadig større del finder altså hinanden via internettets mange møde muligheder.

De deciderede dating sider bugner da også af profiler oprettet af folk, som er på jagt efter kærligheden. Eller kan man nu også være sikker på, at det altid er deres hensigt at finde den eneste ene, som de kan dele tilværelsen med? Der ser nemlig ud til at være en stadig større udbredelse af folk, som stort set kun dater for datingens skyld. De er nemlig ikke reelt interesserede i at komme i et forhold, men synes ganske enkelt bare, at det er let og på sin vis også ganske uforpligtende at møde nye bekendtskaber via nettet.

Hvordan sikrer man sig?

Hvordan sikrer man sig så, at den men kommer i kontakt med, nu også har samme hensigter, som man selv har? Der er simpelthen ikke andet for, end at bruge sin sunde fornuft og se, hvor bekendtskabet fører hen. Den del af datingen er faktisk ikke så meget anderledes når man mødes online end, når man møder et andet menneske ansigt til ansigt. Selvfølgelig kan det være lidt sværere at aflæse hensigten fra et menneske som sidder bag en skærm, men så må man give sig god tid og ellers bare bruge sin sunde fornuft.

Online dating er blevet opdelt i nicher

Da online dating oprindelig tog sit indtog var det de ”brede” dating sider skabt for ”gud og hver mand”, som prægede billedet. Det var dating sider, som blandende alt fra de helt unge til de helt ældre og som forsøgte at tiltrække alle, som på en eller anden måde var på udkig efter en ny partner, en flirt, en affære osv.

I dag har en mængde niche dating sider dog indtaget markedet. Og der er således dating sider for folk i bestemte aldersgrupper som f.eks. folk over 40 år ellerover 50 år. Der er dating sider for folk med bestemte interesser, bestemte jobs osv. osv.

Fordelen ved niche opdelingen af dating siderne er, at det er blevet lettere at finde folk, som er samme sted i livet som en selv, når man er på udkig efter kærligheden. Omvendt kan opdelingen også godt give lidt problemer, hvis man nu ser sig selv som en del af en bestemt niche, mens den partner, som ville være den helt rigtige at møde måske ser sig selv om en del af noget andet og man således måske aldrig møder hinanden.

Men alt i alt har niche dating givet et lettere overblik for de fleste, så det er lettere at møde ligesindede på nettet.

Hvorom alt er, så har online dating revolutioneret den måde vi møder hinanden på og eksempelvis gjort, at det nu er langt lettere at finde nye bekendtskaber – også mellem folk, som eller ikke umiddelbart ville have mødt hinanden.