Funlooms – den nye dille med farvede elastikker

Du har ikke kunnet undgå at lægge mærke til dem, de farvede armbånd som mange børn og unge går rundt med for tiden. Det er en del af den nye dille som hedder funlooms eller rainbow looms. Det er en dille hvor man fletter sine armbånd ud fra en simpel væv og nogle farvede gummi elastikker.

Det der blandt andet gør dem meget populære er at de er meget tilgængelige, og at de er nemme at lave. De er billige, et startsæt med det hele og 4200 elastikker koster under 200 kroner. Det betyder at det er noget som er nemt at give i gave, eller noget man selv kan spare sammen til hvis man får lommepenge.

De fleste unge finder selv ud af nye mønstre, farvesammensætninger og de forskellige vedhæng der kan tilføjes til dem. Det er en hel videnskab og nogle af mønstrene betyder også noget specielt. Det er noget som samler venner og familie, det er noget som man kan flette og give sin veninde eller sin bedste ven. Der er barbie armbånd og der er spiderman armbånd.

Det er fantastisk at se de unge sidde og flette elastikker sammen, som havde de aldrig lavet andet, de er dygtige og kreative og det er noget som kan få dem til at komme væk fra ipad og tv og ind i en social sammenhæng hvor de kan se og lære en masse fra deres venner.

Det kan varmt anbefales at man får fat i nogle farvede elastikker, en væv og nogle hæklepinde til sine børn. Det er en god dille.