Fra kort til langt på 5 minutter

En lille sjov historie som i den grad gav mig hovedbrud, indtil det blev opklaret, hvad der var sket. Historien handler om en pige, kærlighed, nemme hair extensions og så mig, der ikke lige var så snu et øjeblik. Jeg har en kæreste, som jeg haft i et par uger nu. Hun hedder Maria og er en meget smuk og mørkhåret pige. Hendes hår er relativt kort – sådan lige til skuldrene og ikke mere end det. Jeg er helt vild med hende – og hun med mig. I aftes skulle vi så ses igen, og vi skulle mødes nede på Ib Rene Cairo. Klokken 19 kom hun så gående – og jeg fik et pjosk!

Ansigtet kunne jeg have genkendt imellem en million andre – men hun var langhåret! Altså sådan rigtigt langt hår ned over skuldrene og ned af ryggen. Jeg fattede ikke en bjælde af det, for pigers hår kan jo altså ikke gro 30-40 centimeter på de to døgn, der var gået, siden jeg sidst så hende.

Jeg tror, jeg stod med åben mund og gloede dumt. Hun smilede og spurgte, om jeg kunne lide det? DET kunne jeg, og jeg fik fremstammet noget i stil med: “Hvad har du spist, siden du har fået langt hår på to dage?”.

Hun lo med den skønne krystalklingende latter, jeg allerede elsker så højt og svarede mig, at hun skam kunne magi. Hun tog min hånd og hviskede: “Jeg har sat hair extensions i – det er lidt snyd, men det er pænt”.

Smart at kunne forlænge sit hår

Jeg anede slet ikke, at der fandtes den slags. Jeg rørte ved hendes nye hår, og det føltes blødt og lækkert. Det viste sig at være menneskehår – det kaldes vistnok Remi hår eller sådan noget – og det var i totalt samme farve som hendes eget. Maria trækker altid lange blikke fra mænd, men med det endnu længere hår var det blot endnu mere. Mit hjerte galopperede afsted.

Det er fantastisk, at det kan lade sig gøre at sætte sådan noget ekstra hår i og få det til at se 100% naturligt ud. Og det er jo også hår fra mennesker, så det er jo egentlig naturligt. Håret sidder fast med klips, så hun havde faktisk kun brugt en 5-10 minutter på at sætte det i, og hun brugte senere 5 minutter på at tage det ud, da vi kom hjem til hende.

Hvad der skete resten af aftenen og natten? Det hører under privatlivets fred 😉

Tagget