Hvilken slankekur skal jeg vælge?

Jeg står for at skulle på slankekur igen, og jeg ved ikke helt hvad jeg skal vælge. På den ene side hader jeg slankekure og på den anden side vil jeg rigtig gerne tabe mig 15 kilo og det kommer jo ikke af sig selv.

Nogle af de slankekure jeg har kigget på er at skulle i gang med en suppekur, dvs. den traditionelle kålsuppe hvor man sulter i en uge og taber sig så samtidig en masse kilo. Jeg orker bare ikke rigtig at skulle sulte i en uge, jeg synes ærlig talt at det er den mest tåbelige måde at tabe sig på.

Jeg har hørt godt om 5:2 kuren, hvor man spiser forholdsvist normalt i 5 dage om ugen, og så i to dage faster man og spiser ikke. Det skulle gerne give nogle gode resultater, og er måske ikke så drastisk.

Så er der den populære paleo kur, hvor man spiser som man gjorde i stenalderen. Formålet med dette er at kroppen ikke har ændret sig siden og at man på den måde fokuserer på at spise normale, uforarbejdede, fødevarer. Typisk vil det betyde en kost af grøntsager, nødder og kød. Denne slankekur er meget populær og meget effektiv.

I samme boldgade som paleo kuren er slow carb kuren. I princippet er det alt det samme man spiser, dog er man meget bevidst om i slow carb kuren at man får spist en masse langsomme kulhydrater. Ved at spise mange langsomme kulhydrater kan man hurtigt opnå et vægttab. Dette er en meget effektiv kur.