Musik og 10. klasse på efterskole

Jamen, det er jo Dennis, udbrød min kone her i aften, da vi tilfældigt så et afsnit af en tv-serie af lidt tvivlsom kvalitet. For mit vedkommende havde jeg ingen anelse om, hvem Dennis var, men det forklarede min kone.

Hun havde gået i klasse med Dennis i folkeskolen helt fra de mindste klasser. Som dreng var Dennis noget af en rod, han var klassens absolut mest flabede dreng, og hans forældre havde problemer med at holde styr på ham.

Da de unge mennesker var kommet på den anden side af konfirmationen, havde min kone af sine forældre fået tilbudt, at hun kunne tage på efterskole i 9. klasse, og det havde hun valgt at tage imod med kyshånd, for der var en alt andet end god stemning i hendes 8. klasse i folkeskolen. Det var ikke mindst på grund af Dennis’ ustyrlige optræden, at det gik noget skævt i den klasse.

Så efter 8. klasse valgte min kone at tage på en musik efterskole. Det var for hende et naturligt valg, da musik og drama altid har haft hendes store interesse.

God oplevelse på god efterskole

For hende blev det en rigtig god oplevelse at skifte skole, for hun fik hurtigt en masse gode kammerater på efterskolen, og hun nød at deltage i de musiske fag på efterskolen.

Det var helt naturligt for hende at fortsætte på efterskolen det følgende år og tage 10. klasse med, men det var noget af et chok for hende, at hun i starten af sit andet år på skolen kunne konstatere, at en af hendes nye klassekammerater var ingen anden end Dennis.

Hans forældre havde valgt at sende ham på efterskole i 10. klasse som et forsøg på at rette ham lidt ind på dydens smalle sti. Min kone fortalte, at hun havde været nærmest forfærdet over igen at møde Dennis og frygtede, at han igen ville ødelægge den god stemning i klassen.

Men sådan var det nu ikke gået, for Dennis var åbenbart modnet en hel del i løbet af det år, der var gået. Han havde egentlig ønsket at komme på en idrætsefterskole, men han og forældrene havde været lidt sent ude, så der var ikke plads på nogen af de skoler, han søgte.

Drama som fag

Det var derfor lidt af nød, at han nu kom på en drama efterskole – https://naae.dk/linjefag/teater-og-drama/ – , men det viste sig meget hurtigt, at han var havnet på den rette hylde, for han trivedes virkelig godt med den undervisning i drama, som skolen tilbød sammen med undervisningen i musik.

Dennis viste sig at være en ung fyr, der som dreng bare ikke havde fundet den rette hylde. Men det fandt han på efterskolen, hvor han ændrede sig totalt fra at være en irriterende rod til at være en af dem i klassen, der altid gik forrest for at styrke sammenholdet.

Og nu kan man så se, hvad hans ophold på en teater efterskole har ført med sig, sagde min kone med et smil. Han har åbenbart valgt en karriere som skuespiller, og jeg kan kun ønske ham alt godt.