Sådan holder den moderne familie fri

Der er mange højtider der skal fejres, hele året. Måske er du en af dem, som nyder at holde hver eneste af disse højtider sammen med familie og venner, eller måske er du en af dem, der synes at man tager nogle udvalgte og så gør noget mere ud af dem.

Der er nogle faste højtider som man bør fejre sammen med venner og familie. En af disse højtider er julen. Mange familier holder den derhjemme sammen med de nærmeste og pynter det hele op med nisser og gran.

De seneste år er der sket et skred i hvordan man fejrer, måske specielt denne højtid, sammen. Der er mange flere som i juleugen kobler meget mere fra og nyder hinandens selskab. Det kan måske være en naturlig reaktion i en tid, hvor man arbejder hårdere og kommer længere fra hinanden.

Mange mennesker lejer et sommerhus, får catering til julemaden og julefrokosten og så ellers går lange ture i det kolde vintervejr, spiller brætspil og generelt nyder hinanden og det at være sammen for familien. Ingen iPad til børnene, men derimod et brætspil og så ellers ud at lege i sneen (hvis man er så heldig).

Specielt det med at lave ingenting og bare nyde hinandens selskab dyrkes meget mere end tidligere og der fokuseres mere på at børnene skal være med og også skal have fri sammen med familien, væk fra skole, men specielt væk fra moderne IT, hvor alle altid er online.