Softwareudvikling for begyndere – start dit udviklereventyr her

Det at udvikle software er en specifik disciplin, den er ikke som mange andre discipliner. Det er et spændende område hvor an skal sætte sig ind i forskellige emner og arbejdsområder. Der er stor forskel på personer, nogle er meget indelukkede mens andre er udafvendte og har mennesketække.

At være softwareudvikler er en stor opgave. Softwareudviklere bliver af mange betragtet som nørder der sidder hele dagen med chips og cola og nørder med at udvikle software, mens de er langhårede og usoignerede.

Virkeligheden er langt fra som dette! Man kan groft set opdele softwareudviklere i to grupper. Gruppe A er dem der sætter sig ned og nørder, de er fascineret af at kommunikere med en maskine og er super gode til det. Gruppe B er dem der ser software som større end det at lave noget software der matematisk er korrekt, men mere ser software som det der skal binde en virksomhed sammen. Gruppe A er en gruppe der bliver mindre og mindre brug for. Outsourcingen går til Indien, Pakistan og Kina og der er det nemt at få et treholdsskift til at udvikle  kode som man førhen ville have gruppe A til at udføre.

Selvstændige softwareudviklere

Gruppe B er der rift om, det er dem man kalder de selvstændige udviklere, også i mere end en forstand. Gruppe B har visioner og kan træde et skridt tilbage og stille spørgsmålstegn ved den IT strategi der er i virksomheden og hjælpe med til at udvikle software der passer bedre til udviklingen og strategien af den pågældende virksomhed. I takt med at der bliver mindre og mindre behov for Gruppe A udviklere bliver der mere og mere brug for Gruppe B udviklere. Det er Gruppe B udviklere man vil benytte til at holde styr på Gruppe A udviklere, da de kan tale “begge sprog”. Problemet er at Gruppe B udviklere er svære at få fat i, de er typisk allerede i arbejde eller er selvstændige udviklere uden problemer med at finde et arbejde.

Hvem er du som software udvikler? Er du Gruppe A eller Gruppe B – du bør måske overveje om du skal skifte gruppe inden det er for sent og dit job er outsourcet til et udviklerteam i Kina.

Tagget , ,