Super træning – helt gratis

Skal der spares lidt i januar? Så skift fitnesscenterets opvarmede, svedlugtende og larmende lokaler ud med den friske natur. Det er både nemt og gratis. Din sundhed skal jo ikke lide fordi, der skal spares.

Opmærksom løbetræning

Det er selvfølgelig lige til at bruge naturen til løb. Og så er det en mere naturlig løbestil, du får, når du nu løber på et lidt mere ujævnt og uforudsigeligt underlag. Du slipper for ”døde baller”, som løb på løbebåndet giver, og du får skærpet dine sanser, når du hopper mellem vandpytter og ujævnheder.

Du får mest muligt ud af din løbetur med indlagt intervaltræning. Læg gerne en plan for din intervaltræning på forhånd. Det er super god pulstræning, som du får et smil på læben af – og en stor portion tilfredshed med dig selv. Hvis du løber i mørket, så husk nogle gode reflekser.

Med hvad med styrketræningen?

Den er selvfølgelig en rigtig god idé at supplere din løbetræning med styrketræning. Og naturen svigter dig ikke! Den giver dig masser af mere eller mindre naturlig styrketræningsredskaber, som bare venter på, at du tager dem i brug. Hold udkig efter bænke, legepladser – gerne naturlegepladser, trapper og andet der kan bruges til styrketræning. Brug dine ”nye” redskaber til træning af for eksempel lår, biceps, triceps og skuldre.

Bor du på landet, har du måske adgang til gamle traktordæk, som er det genialt træningsredskab.

Brug af traktordækket

Læg dækket fladt på bordet. Tag en dyb squat foran dækket. Tag fat med underhåndsgreb under dækket. Kom op fra din squat samtidig med, at du vender dækket en halv omgang fremad. Sådan går du 50-100 m med dit dæk. Lækker træning, som giver sved på panden og mudderstænk på tøjet.

Påklædning

Når du træner udendørs skal du selvfølgelig være klædt på efter vejret. Hav noget svedtransporterende inderst og noget vind- og vandskyende yderst. Hvis du for eksempel ikke bryder dig at have hænderne direkte på den kolde jord, når du tager armbøjninger, så brug at par løbehandsker.

Hvis du løber i meget ujævnt og fedtet terræn, så vælg et par løbesko, der støtter godt.

Kom ud i naturen! Det er fed og gratis træning!