De flotte kirsebærtræer springer snart ud

Vores have er fyldt med kirsebærtræer (desværre mest fuglekirsebær) og jeg elsker når foråret kommer og de begynder at vise deres flotte hvide blomster. Vi har et træ foran et af vores køkkenvinduer og det plejer at være helt fyldt med blomster.

I år har vi dog været nødt til at klippe det gevaldigt ned da det var blevet alt for stort. De vokser enormt meget og derfor valgte vi at skære hårdt ind denne gang. Der er dog ikke nogen tvivl om at det nok skal vokse en masse henover sommeren så vi igen til næste forår vil have et hav af blomster. Som du kan se på billedet er der dog stadig nogle enkelte blomster rundt omkring, så vi kan stadig nyde det.

Fuglekirsebær

Normalt er fuglekirsebær sure og kedelige, men af en eller anden grund er dem vi har på vores træer søde nok til at de kan spises. Det er først sidst på sæsonen at de bliver rigtig gode, men så smager de også så godt, at selv hunden finder på at gå rundt og spise dem. Efter 30-45 minutters konstant spisen kan du forestille dig hvordan dens mave reagerer (jeg skal spare dig for detaljerne).

Så i år vil vi prøve at se om ikke vi kan få samlet de bær op der falder ned. Det er nok ikke muligt at få dem alle samme med (der virkelig mange på sådan et træ), men om ikke anden, så kan det måske mindste effekten og muligheden for at spise sig til en dårlig mave.

Hvad sker der i København?

En ting jeg dog ikke helt forstår, er at man i København har valgt at plante en masse træer med fuglekirsebær på nogle af de nye store fortov der er ved at blive lavet. De er naturligvis flotte når de blomstrer, men når de først sætter bær og de bliver modne og falder på jorden, så kommer det til at blive et forfærdeligt svineri.

Jeg ved ikke om det er muligt, men man kan håbe på at træerne er blevet kunstigt manipuleret så de slet ikke får bær, men kun sætter blomster og blade henover sæsonen. De falder naturligvis også af når det bliver efterår, men det er ikke helt det samme svineri som når det er bløde bær som folk jokker rundt i.

Hvis du bor i nærheden af København og indimellem går på de nye fortov, så husk at se dig for hvor du går.

Tagget , ,