Hvad virker mod stress?

Jeg kan ikke helt gennemskue, hvad der er sket med hende. Men hun er absolut ikke en stabil medarbejder. Jeg kan se det på tallene. Data er altid gode at have, men et eller andet sted, så har jeg lidt på fornemmelsen, at jeg måske har presset hende for hårdt. Jeg er nødt til at få en god snak med hende! Hendes tal er for nedadgående, og det er jeg ked af. Men jeg kan ikke helt finde ud af, hvad der sker. Jeg får en rapport fra hende hver eneste uge.

Hun skriver aldrig personlige ting ind i den. Men noget er ikke, helt som det plejer at være.

Nu skal det opklares

Jeg ringer hende op. Hun svarer telefonen med det samme. Jeg spørger hende om, hvordan det går. Hun svarer, at det går. Er tavs. Sådan plejer hun ikke at svare. Hun forklarer altid sit svar. Men denne gang, nej.
Jeg fortæller hende, at jeg kan se, at tallene ikke er gode. Hun svarer, at det ved hun godt. Jeg spørger ind til, hvad der sker.

Stresscoaching

Hun fortæller mig, at hun er i et  forløb med coaching mod stress. Hun har ingen energi. Sover dårligt. Er nervøs og har ikke lyst til at arbejde. Hun bryder sammen og fortæller mig, at de sidste 3 år har været svære at komme igennem. Hun er bange for sin fremtid. Hun aner ikke, hvad hun skal gøre med sig selv.

Mit hjerte knækkes. Jeg ved, hun har haft en hård tid. Men alligevel. Skal hun blive ved med at arbejde hos os? Hun forklarer mig, hvad der er sket i hendes liv. Hvor usikker hun er, hvor glad hun er for chancen, jeg gav hende. Vi bliver enige om at skrue ned for timerne, hun skal arbejde for os, indtil hun er tilbage til sig gamle jeg. Om et par måneder kan vi så se på, om vi skal revidere vores samarbejde.