Der er mange måder at optimere sin hjemmeside på. Man kan lave rigtig mange tiltag for at få flere besøgende på sin side. Men hvad er et stort antal besøgende værd, hvis de besøgende ikke bruger din hjemmeside, som du ønsker det? Derfor er det en god idé, at du medtænker konverteringsoptimering, når du skal lave website optimering. Konvertering betyder, at brugerne af din hjemmeside agerer på dén måde, du ønsker, at de skal agere. Det er derfor en god idé at optimere de ting, der vil få din hjemmeside til at konvertere. Ønsker du for eksempel, at dine brugere tilmelder sig dit nyhedsbrev, må du arbejde med at gøre tilmeldingen nem og synlig for brugerne – på dén måde får du det optimale ud af de besøg, du har på dit website.
Tjek om din hjemmeside konverterer
Men hvordan ved du, om dine brugere gør, hvad du håber på, at de gør på din side? Du kan selvfølgelig sammenligne antal besøgende med antal tilmeldte til nyhedsbrevet, handler på din webshop eller lignende. Men hvad er det, der gør, at nogle af de besøgende ikke foretager sig det, du havde håbet på? I netop den forbindelse, er der flere services på internettet, der kan hjælpe dig. Du kan for eksempel benytte dig af eye-tracking. På den måde kan du få en fornemmelse for, hvad på din side, der fanger brugernes blik; kigger brugerne overhovedet de rigtige steder? En anden service, du med fordel kan benytte dig af, kan være session recording. I en session recording optages dine brugeres besøg på din side. På den måde kan du se, hvad dine brugere klikker på og derved også, hvor mange klik de foretager, inden de finder det, de søger.