Online eller fysisk butik?

Flere og flere fysiske sexshops har set sig nødsaget til at dreje nøglen, da kunderne i branchen foretrækker at handle sexlegetøjet online. Dette er til trods for, at vi danskere generelt er blevet en smule mere åbne omkring emnet.

Sex er den absolut mest naturlige ting i verden, og vil man bruge hjælpemidler til denne seance, så må det vel være ligeså naturligt, eller hvad?

Når man sidder i et selskab og snakken falder på sexlegetøj, så kigger de fleste automatisk ned på dem, som åbent fortæller, at de en vibrator og et sæt håndjern i skuffen eller under sengen. Dette er med til at gøre, at debatten om sexlegetøj aldrig rigtig bliver fri og naturlig.

Sexlegetøj er altså stort set hvermandseje, og i mange hjem er det lige så naturligt at finde en dildo, som det er at finde en brødrister eller mikroovn. Men hvorfor tør vi så ikke stå ved det og gå ned til den lokale sexshop og smide en dildo og en buttplug op på disken?

Ifølge en rundspørge har hele 42% af de udspurgte i alderen 15-65 år sagt, at de har et eller flere stykker sexlegetøj i hjemmet. Hele 62% af de udspurgte i alderen 25-29 år har et eller flere stykker sexlegetøj under sengen! Næste gang du sidder i et selskab, og der bliver kigget mærkeligt på dig, hvis du nævner ordet sexlegetøj, så ved du altså nu, at halvdelen af selskabet med stor sandsynlighed selv ejer noget.

Hvor køber du dit sexlegetøj, er det i en fysisk sexshop eller en online, og tør du stå ved, at du bruger det overfor andre?