Flere og flere børn og unge mistrives. De udvikler forskellige former for angst – læs mere her. Ofte eksamensangst eller social angst. De forskellige talsmænd for psykiatriens og psykologiens organisationer er også begyndt at råbe højt om dette faktum. Heldigvis. De ved, at et ungt menneske med angstlidelser kan blive ødelagt for livet. Og det er totalt uretfærdigt. Et ungt menneske, der lider af angst, men som ikke får behandling for den, er ødelagt for livet. Vil vi leve i et samfund, hvor de unge, som en dag skal tage hånd om os, er angste? Jeg tror det ikke. Men det bliver virkeligheden, hvis samfundet ikke gør noget nu. Og hvad skal der gøres?

Brug for flere professionelle

Ja, der skal fx ansættes mange flere psykologer og psykoterapeuter på de offentlige psykologiske behandlingssteder. Der skal etableres flere behandlingssteder. Det kan ikke være meningen, at en forældre skal tage fri en hel dag for at køre i tre timer for at få sit barn til behandling – og så tre timer for at komme tilbage efter konsultationen. Psykiatrisk behandling bør accepteres på lige fod med al anden sundhedsrelateret behandling. Klinikker skal oprettes. Forældede og utidssvarende henvisningsregler skal ændres, så de kan håndtere de nye betingelser. Fordi: psykisk sygdom har ændret sig siden Freud mv. levede og skrev om sindets sundhed.

Angstanfald er ofte starten

I dag mener vi selv, at vi har stor forståelse for psykisk sygdom, som ofte starter med angstanfald. Men er vores forståelse virkelig så stor? Hvorfor har vi så ikke ændret vores sundhedssystem, så det er klar til at modtage flere psykisk syge patienter for lang tid siden? Burde vi ikke have gjort det? Nej, i stedet for bygger vi supersygehuse, der er designet til at modtage patienter med fysiske sygdomme.

Angst er jo et fænomen, som alle kender til. Nogle har alvorlige angstlidelser, der kan medføre at de bliver fysisk syge. Men hvad koster en hospitalsseng i forhold til en konsultationstime hos en psykoterapeut? Ja, du gættede rigtigt: Hospitalssengen er dyrest. Men den er slet ikke lige så effektiv som konsultationstimen.

En grundig analyse af fremtidnes behov

Ville det derfor ikke være mere ansvarligt at analysere grundigt, hvad vi har – og vil få brug for i fremtiden. Flere og flere unge får jo forskellige diagnoser, der har relation til deres psykiske helbred. Ofte hedder det ADHD og ofte får forældrene at vide, at barnet kan vokse sig væk fra lidelsen. Men hvad nu, hvis der er tale om en alvorlig angstlidelse, der fører til depression hos det helt unge menneske?

Der er jo allerede mange børn, der kun går i skole på halvtid, fordi de ikke trives i deres hverdag. Et eller andet sted så jeg, at der er børn i 30% af landets skoler, der kun går i skole på deltid. Vil det ikke føre til, at de bliver dårligere stillet i fremtiden? Vil det ikke føre til, at deres angst bliver grunden til, at de ikke kan tage en uddannelse? Skulle vi ikke lige vende bøtten om og se på de reelle problemer, der hedder stress og depression, som kan være direkte konsekvenser af angst. Vi skal ikke ignorere angst.