Det er længe siden, at vi flyttede ind i huset her i Aarhus. Vi er glade for at bo her. Folk er venlige. Vi har masser af venner, som vi ser ofte. Vi passer naturligvis på og går med maske, når vi skal i byen. Men alt i alt, så er vi faldet godt til efter at have boet her i et par år. Lige i starten var det bestemt ikke nemt for mig især. Jeg er jo ikke af dansk herkomst, så jeg følte alle blikkene på mig. Meget intensivt. Men den følelse er helt væk nu. Folk her i nabolaget har hørt mig skælde vores yngste søn ud på ravjysk.

Nordjysk

Jeg tror faktisk, at de havde troet, at jeg ikke kunne skælde den lille unge ud. Men det kan jeg. Jeg er født i Aalborg. Mine forældre kommer fra Kurdistan – og ja, jeg er vokset op med deres kultur i rygraden. Men det betyder ikke, at jeg ikke føler mig dansk. Jeg er dansk statsborger. Mine forældre er danske statsborgere. Vi har fået et godt liv her i Danmark, og jeg kunne aldrig forestille mig, at jeg vil vende tilbage til Kurdistan.

Når jeg tænker over, hvor heldig jeg har været – altså at få lov til at vokse op i et land, hvor man tager imod fremmede kulturer, så fyldes mine øjne med tårer af glæde. Jeg kan ikke udtrykke, hvad det er, der sker inde i mig. Måske er det en form for taknemlighed, som jeg ikke forstår. Måske er det bare glæde over ikke at skulle pløje tørre og døde marker et eller andet sted ude i Anatolien.

Flyttefirma i Aalborg

Det er en anden form for taknemlighed, jeg føler. Den kan ikke sammenlignes med den glæde og taknemlighed, jeg følte, da jeg endelig havde fået hjælp fra et professionelt flyttefirma i Aalborg. De hjalp mig med at flytte ind på kollegiet i Aarhus. Dengang jeg startede på mit studie. Det var der, jeg mødte min mand. Han er vidunderlig. Og min taknemlighed strækker naturligvis ud til ham og hans familie.

Især hans mor har været fantastisk at lære at kende. Hun har lært mig mange ting, som min egen mor aldrig ville kunne fortælle mig om. Også selv om jeg ved, at hun sommetider tænker på dem. Men lad det være, hvad det er. Jeg er taknemlig for, at vi stadig bor i Aarhus. At vi har gode relationer til vores familier. Hvad enten det er min muslimske familie eller min mands kristne familie.

Depotrum i Aalborg

Vi kan godt finde ud af at være i samme stue. Og vi nyder det faktisk, når vi er sammen – alle sammen. Og jeg kan fortælle dig mange sjove historier fra, dengang vi lyttede ind her i Aarhus. Min kæreste fik jo bragt sine ting fra det sted, hvor han havde sine ting til opmagasinering i Aalborg her: https://hmsdanmark.dk/opbevaring/hms-self-storage-aalborg-lej-rum. Du ved: Sådan et af de der boxrum. Jeg havde ikke så mange ting, men alligevel fik vi fyldt hjemmet med varme og glæde. Og jeg tror, det er det vigtigste. Og så er det ligegyldigt, hvor man bor.