Her står du så i dit køkken. En eftermiddag midt i december. Og hvad har du foran dig? En skål med kagedej. Vaniljekranse! Jeps, sådan skal det være. Du er ved at give den sidste æltning, inden dejen skal hvile. Den skal på køl – og imens skal du have gjort rent inde i din drengs værelse. Han er stor – din dreng. 17 år. Han kommer på juleferie. Han er på efterskole på Fyn. Tager sig den tid, som han mener, at han har brug for, inden han fortsætter i uddannelsessystemet.

Efterskole med musik i 10. klasse

Personligt, er du glad for, at han valgte at komme på efterskole på Fyn i 10. klasse. Han kunne godt have valgt at gå videre direkte på gymnasiet. Men det ville han ikke. Faktisk mente han selv, at han var ret skoletræt. Derfor undrede det dig temmelig meget, da han meddelte, at han har fundet en musikefterskole på Fyn, hvor han kan fordybe sig i musikhistorie.

Altså, det der med historie – der er han lidt nørdet. Men det er jo en harmløs form for nørderi. Hvis han vil vide alt om klaverets historie, så er det helt ok. Måske kan han via den interesse få åbnet øjnene for andre muligheder. Dine tanker om din søns valg af efterskole forlader dig, imens du får pakket dejen ind i plastikfilm og lagt den på køl. Du går ind på hans værelse. Du kan godt forstå, hvorfor han valgte en musikefterskole. Han har instrumenter overalt: De små conga trommer, som I købte på et marked dengang I var i Afrika. Fløjterne ligger i rad og række på hylden. Det gamle klaver står presset op mod væggen. Han arvede det fra sin bedstemor. Det har ikke været stemt i årevis. Han spiller da heller ikke på det. Din mands flygel er meget sjovere at øve sig på!

Musikalsk familie

Jo, det er en musikalsk familie, du har. En husbond, som er uddannet som koncertpianist. En søn, der drømmer om at blive musikhistoriker. Du begynder at rydde op. Støver af. Støvsuger. Reder sengen med rent og velduftende sengetøj. Værelset er klar til, at han kommer. Og ja, du kigger på uret: Der er stadig 3 timer til, at du skal ned til togstationen.

Dejen til vaniljekransene skal måske vente til i aften. Så kan I bage småkagerne sammen. Og imens I gør det, så kan du høre alt, hvad han har at fortælle om at være på efterskole på Fyn, om ikke at have en pylrende mor rendende på værelset hele tiden og om, hvordan det er at være selvstændig, uden at være helt alene om det hele.

Så er han næsten hjemme

Du lægger dejklumpen tilbage i køleskabet. Sætter dig i sofaen og åbner din telefon. Der er besked: Din søn nåede et tog lidt tidligere. Han skal hentes om en halv time. Derfor farer du ud i badeværelset og får din makeup lagt. Du finder bilnøglen. Kører til togstationen og får parkeret. Og nu venter du bare på, at han kommer og kan fortælle dig om alle sine oplevelser på musikefterskolen. Du er bare så glad.